Signes Blog

Signes Blog

Signes Blog

Løst og fast. Glæde, vrede og alting midt i mellem.

Hokkaido à la SR

Rasmussens BlogOprettet af Signe mandag, august 23 2010 15:07:49

Hvad der startede som et eksperiment, er nu blevet til en produktion ... Sidste år i uge 42 tørrede jeg kerner fra Netto-hokkaidoer, som jeg havde lavet suppe af. I april såede jeg dem i potter, så de kunne spire og plantes ud. Men udplantningen gik galt, og jeg måtte igang med et nyt hold. Det blev til 17 planter, der nu bærer frugt. Der er dog stadig nogle uger igen, før jeg vil høste dem og tørre dem, men se lige her -

  • Kommentarer(0)http://blog.signerasmussen.nl/#post62

Godt VM grin!

Rasmussens BlogOprettet af Signe søndag, juli 04 2010 18:57:22
Som nederlandsk "liefhebber" er det en glæde, at Holland mod alle odds slog Argentina i fredags og kom i semifinalen i Sydafrika.


Men mit første grin over VM fik jeg her til morgen, på altanen, i selskab med Politiken, hvor Erik Jensen gav den journalistiske dækning af VM bundkarakter og skrev følgende -


"Temperaturen lå og lurede faretruende omkring de 30 grader, og luften var fuld af dårlige varsler. I hvert fald havde den britiske avis The Guardian udført en imponerende research i statistikkerne for at kunne slå fast, at Englands chancer for at besejre Tyskland i en af fodboldens største klassikere lå på et meget lille sted.


Det viser sig nemlig, skrev The Guardian, at »England aldrig har slået Tyskland i år, som falder sammen med kongeligt besøg i Canada (det er blevet til seks nederlag og en uafgjort kamp)«. Værre blev det ifølge avisen af en aktuel filmpremiere: »Robin Hood kan dræbe Englands chancer. Tyskland har vundet de seneste to kampe i år med premierer på film om ham, nemlig i 1991 og 1993«, advarede avisen.

Ach, du lieber Augustin, Alles ist hin kunne eventuelt tyskkyndige briter med rette istemme hin søndag, hvor The Guardians profetier viste sig at holde stik, og fodboldens moderland kollapsede som en alt for luftig shepherds pie for Gud og The Queen ved hvilken gang".


Så fodbold kan være sjovt, det handler bare om den rette synsvinkel.

Dagens nederlandske ord: "elleboog" (= albue).

  • Kommentarer(0)http://blog.signerasmussen.nl/#post61

Justin Timberlake i Odense

Rasmussens BlogOprettet af Signe fredag, april 30 2010 21:37:29

For en uge siden sad jeg på Cro'n i Dronningsgade med "projektgruppen": Dorthe, Jakob og Mikkel. Vi fejrede en veloverstået eksamen og en god projektopgave. Vi har i marts og april fulgt et kursus i projektstyring eller projektledelse. Fagligt har det været givtigt, socialt har det været fantastisk!

Vores projekt var at få et stort koncertnavn til Odense. Vi ville gøre Odense til det nye Horsens og skabe en platform for store koncertarrangementer i byen. Koncertnavnet blev Justin Timberlake, som burde kunne sælge sig selv. Vi arbejdede med et forløb bestående af projektbeskrivelse, etablering af projektorganisation og planlægning. Det kunne have været rigtig sjovt at arbejde videre med projektstyring og drift ... at køre projektet ude i virkeligheden. Men, men ...

Før Cro'n spillede vi bordfodbold hos Mikkel. Og ja, jeg har fået en ny passion. Bordfodbold er SÅ sjovt. Når jeg får den dér gildesal i kælderen, skal den vigtigste feature udover baren være et bordfodboldbord (mærkeligt ord). Efter Cro'n var vi på Bar Rar, hvor vi tog et spil på et vintagebord. Det blev det ikke mindre sjovt af. Fredag aften i Odense er tilsyneladende stendød, så vi var vidt omkring for at finde andre mennesker. Det blev alligevel sent, og aftenen sluttede med en dårlig fransk hotdog på Emils.

Dagens nederlandske ord: "vogelverschrikker" (= fugleskræmsel).

  • Kommentarer(0)http://blog.signerasmussen.nl/#post60

Monokini

Rasmussens BlogOprettet af Signe tirsdag, marts 02 2010 13:36:01
Har lige lært et nyt ord: monokini. Tilsyneladende en klon mellem en badedragt og en bikini. Ifølge Wikipedia er det underdelen til en bikini. Altså at være topløs. Men en "monokini swimsuit" er en bikini, hvor top og bund er forbundet ... Hmm ...


Weekenden gik med at friske entreen op. Malede den over to gange og havde held til at gøre den helt hvid igen. Nu er en håndværker igang med at svine væggene derude til. For ikke at nævne væggene i mit ligeledes nymalede badeværelse. Rørene er utætte, så der er ikke andet for end at lade ham gøre det, men for pokker! Alt det arbejde for ingenting.


Har p.g.a. selvsamme håndværker været oppe, før F... fik sko på. Det har faktisk været rart at få noget ud af morgenen. Og jeg er igang med både det ene og det andet. Den mand, der opfandt begrebet "Diderot-effekten" er en vis mand. Kort fortalt går den ud på, at én ny ting som regel følges af flere nye ting. Altså at man, når man sidder i sin helt nye sofa, giver sig til at kigge rundt i stuen og pludselig tænker, at det hele ser trælst ud og trænger til at blive skiftet. Fordi man har ændret noget i enheden, sætter man dannelsen af en ny enhed igang. 


Sådan er det her i lejligheden. Først badeværelse, så entré. Og nu truer en tur i IKEA efter accessories. Hvis ikke soveværelset var så fyldt med møbler, som det er, havde jeg nok allerede malet det også.


Dagens nederlandske ord: "simkortvrije Nokia" (= giver ligesom sig selv, ikk'?).



  • Kommentarer(0)http://blog.signerasmussen.nl/#post59

British hips don't lie!

Rasmussens BlogOprettet af Signe onsdag, februar 24 2010 13:05:40
Efter mange måneders venten var jeg til Depeche Mode-koncert igår. I vinterkolde Horsens. Med en kæmpe forkølelse. Og GM som chauffør og godt selskab.


På www.depechemode.com er der ikke mindre end 44 forskellige set-lister fra Tour of the Universe. Den fra Horsens er ikke lagt ud endnu, men det er egentlig også ligegyldigt. Det kan godt undre én, at mange blandt publikum går mere op i at dokumentere oplevelsen end i at opleve koncerten. 


Men Forum Horsens var et fantastisk koncertsted med god plads og fine forhold. En intimkoncert for 4500 mennesker luger også en del af fadølspublikummerne ud. Så der er fokus på musikken. Og knap så meget fokus på bajerne. Omend Gitte og jeg fik set det nyeste af det nye inden for ophældning af fadøl. En ung ingeniør, Kristian Andersen, har lavet et nyt anlæg, og det var naturligvis på plads i Horsens. Det kan klare seks fadøl ad gangen - og det klarer opskænkningen uden for meget skum. Så man lærer også en ting eller to på en smuttur til Jylland!


Hver gang jeg er til koncert med Depeche Mode, tænker jeg over, hvormeget god musik de faktisk har lavet. Jeg tager hjem med en lyst til at høre mere. Og til at sætte iPod'en fast på DM ... Personal Jesus, Home (som Martin Gore synger), I feel you, Never Let Me Down Again ... man kan blive ved. Teksterne er stærke, og musikken er fantastisk. Igår var der smæk på trommerne og på lyden i det hele taget, det gav lige hele arrangementet et ekstra spark bagi.


Hofterne på Dave Gahan er fra 1962, men de fejler intet. Han bevæger sig helt unikt og er skøn at se på. Det var der andre, der lagde mærke til ... dog i mandags:


http://www.youtube.com/watch?v=gc5x9YeTS6o


Dagens nederlandske ord: "nagelbijtend" (= neglebidende)



  • Kommentarer(0)http://blog.signerasmussen.nl/#post58

Pimping my bathroom!

Rasmussens BlogOprettet af Signe tirsdag, januar 26 2010 14:56:19
Kan man egentlig "pimpe" sit badeværelse? Måske ikke, når badeværelset ikke er med i TV-programmet "MTV Cribs", hvor amerikanske kendisser viser deres hjem frem for alverden. 


Man kan undre sig over, at kendisserne alle har fundet indretningsarkitekter med utrolig dårlig smag. Og at det er lykkedes langt de fleste at indrette deres kæmpestore hjem uden et eneste designmøbel. Der lægges vægt på overflod, guld, enorme køleskabe (uden rigtig mad i), endnu større fladskærme, biler og fiduskunst. Må dog sige, at Mariah Carey og Moby har fremvist nogle meget smukke hjem med god stil. Men alle hip hop-stjernerne og de amerikanske fodboldspillere ... hold da helt op!


Der er langt fra Hollywood til Odense S. Og det er svært at klemme et spabad med vandhaner i guld ind på 1-2 m2, som må være det totale areal på mit badeværelse. Rørene ruster, terrazzoen kalker til (og der findes tilsyneladende ingen kur), og toilettet har ikke en "no. 1/no. 2"-funktion. MEN ... lige nu er jeg meget stolt af det. Mit første gør-det-helt-selv-projekt. Jeg har malet det kridhvidt i weekenden, og det er blevet rigtig godt. Faktisk så godt at jeg næsten ikke nænner at tage bad derude mere. De fine vægge bliver jo våde. smiley


Når dagslyset trænger sig på, ser man sit hjem i et ... ja ... helt andet lys. Så den står på rengøring, oprydning og gør-det-selv. En god afveksling, når man skal gruble lidt over jobs og fremtid. Og så er der jo den dér cykelnøgle, jeg skal have gravet frem fra "gud-ved-hvorhenne". Når en vigtig ting er "MIA", så må man jo rydde vejen, til man finder den!


Dagens nederlandske ord: "sleutel" (= nøgle).

  • Kommentarer(0)http://blog.signerasmussen.nl/#post57

Et nyt år, et nyt liv

Rasmussens BlogOprettet af Signe onsdag, januar 06 2010 17:38:11
Pludselig gik det stærkt. Oprydning og udsmidning på arbejdspladsen, krammere og hilsner fra kolleger + samarbejdspartnere, afskedsgaver, juleafslutning, tårer ... så juleferie, stilhed og tomrum. Og nu har jeg været born-again-arbejdssøgende i 6 dage.


Der er mange ting at klare. Og siden 2000, hvor jeg sidst var arbejdssøgende, er alting blevet elektronisk. Efter en forrygende nytårsaften stod jeg, den 1. januar 2010, op til www.jobnet.dk for at melde mig ledig og oprette et CV i Arbejdsformidlingens CV-bank. Den 2. januar var internetforbindelsen (eller den gamle PC) ustabil, og den 3. januar var der ingen internetforbindelse. Så var gode råd dyre ...


Men så er det godt at kende IT-kyndige mænd, der kan kigge på tingene og få forbindelsen op at køre igen. Tak til IT-Bond, Jacob!


Idag har jeg sendt årets første ansøgning afsted. Imorgen sender jeg årets anden. Og så er det ellers med at holde dampen oppe, så jeg forhåbentlig får opfyldt mit første delmål, der hedder "job inden 1. april 2010".


Derudover går tiden med at opdatere mit CV - og mine CV'er rundt omkring på nettet: Linkedin, Stepstone, Jobindex. Fynske Job ... ja, you name it, I've been there!


Dagens nederlandske ord: "werkplaats" (= arbejdsplads).


  • Kommentarer(0)http://blog.signerasmussen.nl/#post56

MM og mig

Rasmussens BlogOprettet af Signe onsdag, november 25 2009 20:26:20

Så er det officielt! Efter ni år på MM er det slut. Jeg har sagt mit job som Sales & Project Coordinator op for at vende blikket mod nye horisonter. Hella Joof sagde for nogle uger siden i Mads & Monopolet, at der kommer et tidspunkt i ethvert menneskes liv, hvor man skal vælge, om man skal dreje til venstre eller til højre. Og det tidspunkt er nu kommet for mig. Arbejdsmæssigt var jeg nået til enden af vejen. Jeg har haft en god tid på MM, jeg har fået alt ud af jobbet, og nu er det simpelthen tid til at springe ud fra 10-meter vippen og håbe på en blød landing.

Beslutningen har været længe undervejs, og jeg har ro i maven omkring det. Men følelserne sidder udenpå tøjet. Den sidste uge har været fyldt med tårer, og efter en masse dejlig respons fra kollegerne idag er øjnene trætte efter endnu flere tårer. Men hvem sagde, at en god beslutning ikke må gøre ondt?

  • Kommentarer(0)http://blog.signerasmussen.nl/#post55
Næste »